Om SKINSOCIETY

Der, hvor resultater og velvære mødes.

SKINSOCIETY er skabt med ønsket om at forene høj faglighed og ægte velvære. Her handler det ikke kun om hudpleje eller pæne bryn – det handler om at skabe en oplevelse, hvor du føler dig tryg, set og i gode hænder fra start til slut.

Vi er specialiserede i skræddersyede ansigtsbehandlinger, bryn, vipper, permanent make-up og voks – og vi arbejder altid med øje for detaljen og respekt for det naturlige udtryk. Hver behandling tilpasses den enkelte, og vi tager os god tid til både rådgivning, behandling og efterpleje.

Klinikken er indrettet med ro og æstetik i fokus – et sanseligt og afbalanceret rum, hvor du kan trække vejret dybt og bare være. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når der er tid, nærvær og faglighed til stede i hver eneste behandling.

Hos SKINSOCIETY går vi aldrig på kompromis med kvalitet – hverken i produkter, teknikker eller den oplevelse, vi ønsker at give dig. Det skal føles lige så godt, som det ser ud.

Isabella Nørskov Langvad

Indehaver, kosmetolog, brow & lash stylist, PMU artist
Jeg grundlagde SKINSOCIETY i 2022 med et ønske om at skabe noget særligt. 
Et sted med ro, æstetik og faglighed i højsædet – og hvor der er sat tid af til den enkelte kunde.
Jeg har arbejdet i skønhedsbranchen siden 2015 og har gennem årene opbygget en solid viden om hudpleje, ingredienser og behandlingsteknikker. 
Jeg er uddannet lægeeksamineret kosmetolog, terapeutisk massør og permanent make-up artist, og har specialiseret mig inden for hud, bryn og ansigtsbehandlinger – med særligt fokus på at skabe synlige resultater uden at gå på kompromis med følelsen af velvære.
Bryn har været min store passion siden 2018. Jeg har formet, farvet og korrigeret bryn i over et årti og undervist andre behandlere i både teknik og forståelse for ansigtets proportioner. 
Jeg tror på, at det kræver et særligt blik at skabe den rette form – og det er præcis det, jeg bringer med ind i mine behandlinger.
Jeg går aldrig på kompromis med kvalitet eller grundighed – og mit mål er altid, at du går herfra med en følelse af ro, fornyet energi og et resultat, der føles som dig.

Linette Normann Skriver

Kosmetolog, Brow & Lashstylist, voksspecialist
Jeg er uddannet lægeeksamineret kosmetolog og en del af det dedikerede team hos SKINSOCIETY. Her har jeg fundet det helt rigtige sted at forene min passion for skønhed, velvære og personlig omsorg – med mit speciale i voksbehandlinger og hudpleje.
Min tilgang til behandlinger er rolig, nærværende og grundig. Jeg ved, at særligt voksbehandlinger kan være sårbare for nogle, og derfor gør jeg mig umage med at skabe et trygt rum, hvor du kan slappe af og føle dig i gode hænder. Jeg har øje for detaljer og går op i, at resultatet ikke bare er smukt, men også behageligt at opnå.
Jeg elsker mit fag og den forskel, det kan gøre for andre – både fysisk og mentalt. Hos SKINSOCIETY lægger vi stor vægt på faglighed, men også på relationen og oplevelsen. For mig handler det om at give dig en behandling, hvor du føler dig set, hørt og forkælet – uanset om det er første gang, du besøger os, eller du er fast kunde.

"Helt fantastisk sted. Skønneste behandlinger , i trygge hænder hos erfaren og veluddannet kosmetolog , man mærker virkelig Isabellas passion for faget. Og så tager Isabella så hjertevarmt imod en. Servicen er helt i top, og der er en grundighed, ned i mindste detalje. De produkter der bliver anvendt får min varmeste anbefaling, jeg bruger ikke andre end dem nu. Kan varmt anbefale Isabella og Skinsociety."
"Isabella er intet mindre end fantastisk. Dygtig, tålmodig, og en venlighed og omhu som man ellers skal lede længe efter nu til dags. Hendes passion for faget skinner tydeligt igennem, og man kan forvente både at blive hørt og set. Kæmpe anbefaling herfra, går aldrig til andre i fremtiden !!"
"Isabella er, udover hun er enorm behagelig og imødekommende, mega dygtig og grundig til sit arbejde. Kan varmt anbefale andre at få behandlinger af Isabella 🙏🏼"
Søg